I Klynge NB C er vores grundlæggende barnesyn, at vi ser barnet som en person. Det betyder, at vi møder barnet som et menneske med forskellige behov, følelser, evner, færdigheder, ressourcer, udfordringer, potentialer og muligheder.

I samspillet mellem voksen og barn er det den voksne, der har ansvaret for, at relationen er positiv og udviklende for barnet. Barnets trivsel skal derfor forstås ud fra de sammenhænge og vilkår, det indgår i, og kan ikke ses adskilt fra de voksne omkring det.

I en pædagogisk kontekst gælder de sammenhænge særligt den praksis, vi udøver, og de rammer, vi tilbyder. Det er sammen med andre, at vi får øje på os selv og det, vi kan sammen og hver især, og den, vi kan blive til med hjælp, støtte og anerkendelse fra andre.

Børn og børnefællesskaber i en pædagogisk kontekst

I en pædagogisk kvalitativ kontekst, hvor der også er mange andre børn, er der grundlag for, at samspillet mellem børnene og børnefællesskabet styrker barnets mestring i mange af hverdagens situationer og rutiner. Børnefællesskaber er børnenes helt særlige steder, hvor der blandt børnene kan opstå oplevelser af dyb samhørighed, livsglæde og håb.

Her kan barnet føle, at det hører til, og har et tilhørsforhold til de andre børn. Her kan barnet opbygge tillid til de voksne og tryghed i daginstitutionen som ”vores” sted. Barnet får også muligheden for at være en del af et større fællesskab. Når barnet oplever glæden ved at være sammen med andre, får det også mulighed for at opleve tryghed og tillid til andre og opbygge selvværd og identitet.

Hvad kræver det af den professionelle voksne?

Som de voksne omkring børnene skal vi skabe en ramme, hvor der er plads til, at alle børn kan deltage på lige fod og opleve at have indflydelse på deres egen og hinandens hverdag i daginstitutionen. Det pædagogiske personales evne til at spejle barnet er her utrolig vigtig.

Når vi spejler barnet i mødet, føler det sig set, og når vi spørger interesseret til det, barnet siger og udtrykker, føler det sig hørt. Når vi møder barnet, betyder det helt konkret, at vi ser barnet i øjnene, og møder det med et åbent sind, og er nysgerrige – vi gør os tilgængelige, og er i øjenhøjde med barnet.

Når vi planlægger, skal der være fokus på at veksle mellem børne- og vokseninitierede pædagogiske aktiviteter. Det bidrager nemlig til, at børnene har et børneliv, hvor de oplever at blive anerkendt, som de er og for det, de kan og vil. Det at være barn har værdi i sig selv. Børnenes leg har en værdi i sig selv, og vi skal skabe muligheder for og understøtte, at leg kan opstå, bevares, udvides og vare ved.